Hans Zimmer Live

Torsdag, 12. september 2024

Semmel Concerts, RCI Global og smash!bang!pow! præsenterer

Hans Zimmer Live – The Next Level – Koncert i Royal Arena i København 10. marts 2026

Europæisk Tour 2025 / 2026

Hans Zimmer træder op på The Next Level – og tager Europa med sig! Den mange gange Oscar®- og Grammy®-vindende komponist vender tilbage til Europas største arenaer i 2025 og 2026 med 'Hans Zimmer Live – The Next Level'. Turnén lægger vejen forbi Danmark med koncert i Royal Arena d. 10. Marts 2026. Her leverede Hans Zimmer i april 2022 en formidabel koncert, og nu kan danske fans endnu en gang glæde sig til en uforglemmelig oplevelse med Hans Zimmer Live på The Next Level.

The Next Level er et helt nyt show med banebrydende elektroniske lydbilleder og en spektakulær lysproduktion, der vil overgå selv Zimmers tidligere shows. Den anerkendte 'rockstjerne-komponist og Hollywood-rebel' (BBC), der i øjeblikket er på en udsolgt turné i Nordamerika, viser endnu engang sit talent som en enestående kunstner. 'Jeg ser hver forestilling som en ny opdagelsesrejse,' siger Zimmer. 'Med 'The Next Level' ønsker jeg at overraske mine fans og tage dem med ind i en lydverden, de aldrig har oplevet før.'

Det nye show repræsenterer Zimmers vedvarende stræben efter at udvide de kunstneriske grænser, udforske nye veje og konstant udvikle sin lyd. Zimmers seneste europæiske turné i 2023 var en stor succes. I udsolgte arenaer fejrede over 400.000 fans komponisten, en mand hvis soundtracks i årtier har formet Hollywood-blockbusters. Men 'The Next Level' vil byde på noget helt nyt – en ny vision, en ny rejse, som ingen fans bør gå glip af.

Fans, der ønsker at sikre sig billetter tidligt, kan nu registrere sig til den eksklusive pre-sale på den officielle venteliste på www.HZL-NEWS.com.
 
Det officielle billetsalg starter den 26. september 2024 kl. 10:00 CET. Alle tour-datoer og billetter findes på www.hanszimmerlive.com.

 

Om Hans Zimmer
 

Hans Zimmer har komponeret musikken til mere end 500 projekter på tværs af forskellige medier, som samlet set har indtjent over 28 milliarder dollars på verdensplan. Zimmer er blevet hædret med to Academy Awards®, tre Golden Globe® Awards, fem Grammy® Awards, en American Music Award og en Tony® Award samt seks Emmy®-nomineringer.
 
Næste store projekt for Zimmer er musikken til Steve McQueens meget ventede film Blitz, som får premiere i november, og Joseph Kosinskis F1, der udkommer i juni 2025. For nylig har Zimmer også komponeret musikken til Denis Villeneuves kritikerroste efterfølger Dune: Part Two, som havde premiere i marts 2024. Filmen er efterfølgeren til Hollywood-blockbusteren Dune fra 2021, som indbragte Zimmer hans anden Academy Award® i kategorien 'Bedste musik komponeret til film'. Han er også for nylig blevet nomineret til tre Emmy®-priser for sit arbejde på Planet Earth III og The Tattooist of Auschwitz. Zimmers øvrige karrierehøjdepunkter inkluderer musik til film som No Time to Die, Gladiator, The Thin Red Line, Rain Man, The Dark Knight-trilogien, Inception, Thelma & Louise, The Last Samurai, 12 Years a Slave, Blade Runner 2049 (sammen med Benjamin Wallfisch) og Dunkirk, samt nyere film som Top Gun: Maverick, Wonder Woman 1984 og The SpongeBob Movie: Sponge on the Run.
 
I 1994 vandt Zimmer sin første Academy Award® for bedste originale musik til Disneys animerede film The Lion King. I 2019 komponerede han også musikken til live-action genindspilningen af den ikoniske film og blev Grammy®-nomineret for bedste soundtrack til visuelle medier.

Om Semmel Concerts
 

Semmel Concerts Entertainment GmbH er en af de førende arrangører af live-begivenheder i Europa og har i mange år været blandt POLLSTAR's Top 10 arrangører i verden. Sammen med CTS Eventim AG, Europas største billetserviceudbyder, har virksomheden indtaget en førende national og international position under EVENTIM LIVE-underholdningsnetværkets paraply. Semmel Concerts-netværket har omkring 150 ansatte fordelt på otte kontorer i Tyskland. Virksomheden har også ejerandele i Promoters Group Munich og Arena Berlin Betriebs GmbH og har siden 2020 været eneejer af Show Factory Entertainment GmbH i Wien.
 
Ud over Semmel Concerts-divisionen omfatter virksomhedsstrukturen også Semmel Exhibitions og Semmel Artists & Events. Dieter Semmelmann er virksomhedens administrerende direktør. Med et bredt udvalg af nationale og internationale temaer samt en række egne produktioner arrangerer virksomheden mere end 1500 shows om året, som tiltrækker over 5 millioner besøgende. Semmel Concerts Entertainment GmbH har modtaget flere Live Entertainment Awards (LEA), herunder prisen som 'Årets arrangør.'

 

Om RCI
 

RCI Global, grundlagt af Steven Kofsky og Hans Zimmer og baseret i Santa Monica, fokuserer på live-underholdning og specialprojekter. RCI Global er producenten bag de tidligere Hans Zimmer Live-shows.
 

 
Om smash!bang!pow!
 
smash!bang!pow! er et liveagentur, der arrangerer og producerer mere end 300 koncerter årligt. Vi er desuden et målrettet agentur for danske talenter og står bag festivalen SYD FOR SOLEN samt andre formater i kulturlivet.

smash!bang!powbestræber sig på at skabe den ultimative platform for kunstnere, hvis fortælling er relevant og ærlig, og hvis musik formår at udfolde fortællingen. Vi har øjnene rettet mod nyskabere og entreprenører, men glemmer ikke dem, der skriver historie. Musik og fortællinger, der årti efter årti formår at flytte og bevæge mennesker – måske ligefrem at flytte magt – er uundværlige i ethvert samfund.

 

 

Alle koncertdatoer & billetter via www.hanszimmerlive.com

 

Hans Zimmer Live på sociale medier

WEBPAGE – INSTAGRAM – FACEBOOK – TWITTER

 

Hans Zimmer på sociale medier

INSTAGRAM – FACEBOOK – TWITTER - YOUTUBE